Job i Boulders

Ledige stillinger

  • Area Manager – Aarhus
    (fuldtid · kræver bil og kørekort)

    Danmarks største klatrekæde – i stærk vækst
    Vil du sikre, at vores klatrehaller drives med høj kvalitet og effektivitet – og samtidig være den, der holder overblikket, når tingene spidser til?
    Vi er Danmarks største klatrekæde og vokser hurtigt. Vi åbner nye haller, udvikler vores tilbud og vil fortsat levere en førsteklasses oplevelse for alle, der elsker at klatre. Medlemskaber er fundamentet i vores forretning, og som Area Manager spiller du en central rolle i at sikre salg, engagement og fastholdelse hos dit crew.

    Vi søger en Area Manager til Aarhus, der kan holde en høj standard i driften, lede personalet, styrke samarbejdet internt – og sikre, at medlemskaber og salg udvikler sig i takt med vores vækst.

    Din rolle

    Som Area Manager får du ansvaret for driften på tværs af vores fire Aarhus-haller. Du leder teamet, sikrer høj kvalitet i drift og service og bidrager aktivt til at nå salgs- og medlemsmål. Du arbejder tæt sammen med de halansvarlige og ledelsen – og du er den, der sørger for, at vagtplanen altid hænger sammen, og at gæsterne får en god oplevelse i hele vores åbningstid.

    Dine vigtigste opgaver

    • Daglig ledelse af timelønnet personale, herunder ansættelse, oplæring og udvikling af medarbejdere

    • Udarbejdelse og løbende tilpasning af vagtplaner

    • Tæt daglig sparring med de halansvarlige

    • Bagstopper ved sygdom, fravær og andre uforudsete situationer – også når det betyder, at du selv må tage en vagt

    • Sikre høj renlighed, sikkerhed og drift i alle haller

    • Planlægning af hold, aktiviteter og afholdelse af events

    • Registrering og afvikling af løn

    • Arbejde på tværs af fire haller og sikre ensartet kvalitet i drift og service

    • Aktivt arbejde med salg af medlemskaber og opfølgning på salgsaktiviteter

    • Løbende dialog og sparring med ledelsen om drift, bemanding og udvikling

    Krav og forventninger

    Det er vigtigt, at vi er helt tydelige omkring vilkår og forventninger til rollen:

    • Du er indforstået med at være bagstopper for vagtplanen i hele Aarhus i vores åbningstid kl. 8–23 alle ugens dage

    • Du accepterer, at din arbejdstid kan ligge:

      • om aftenen

      • i weekender

      • på ukurante tidspunkter

      • og at der i perioder kan forekomme overarbejde, når driften kræver det

    • Du har bil og gyldigt kørekort og kan hurtigt komme rundt mellem hallerne i Aarhus

    • Du har solid erfaring med personaleledelse og trives i en vækstvirksomhed med højt tempo og en hverdag, der kan ændre sig hurtigt

    • Du er meget struktureret, ansvarlig og stærk i planlægning

    • Du brænder for kvalitet, drift og resultater

    • Du har erfaring med salg – gerne af medlemskaber eller lignende produkter

    • Du har en naturlig autoritet, kan motivere medarbejdere og skabe et godt arbejdsmiljø

    • Du er løsningsorienteret, selvstændig og robust

    • Du har interesse for klatring, sport eller et aktivt miljø (en fordel, ikke et krav)

    • Du taler og skriver flydende dansk og engelsk

    Vi tilbyder

    • En central rolle i en virksomhed i kraftig vækst

    • Mulighed for at præge kvalitet, drift og salg i vores haller

    • En sjov og alsidig hverdag med både drift, ledelse, salg og udvikling

    • Et passioneret team og et stærkt samarbejdsmiljø

    • Løn efter kvalifikationer

    Er du klar til at tage ansvaret for driften i Aarhus?

    Send din ansøgning og CV til mp@boulders.dk – vi indkalder løbende til samtaler.
    Ansættelsesstart: efter nærmere aftale.

  • Marketingmedarbejder med erfaring i abonnementsforretninger (fuldtid, Aarhus N)

    Brænder du for marketing, performance og abonnementsforretninger — og vil du være med til at gøre klatring til en sport for alle?
    Boulders er et ungt, passioneret og dynamisk team, der søger en hårdtarbejdende, fleksibel og kreativ marketingmedarbejder, som kan være med til at skalere vores abonnementsunivers og styrke vores brand på tværs af kanaler.

    Vi leder efter en fleksibel person med dokumenteret erfaring inden for marketing i abonnements-virksomheder, sociale medier, grafisk design og datadrevet eksekvering. Vi søger én, der kan vokse med os — og som kommer med passion, loyalitet og ambitionerne til at flytte vores KPI’er i den rigtige retning. Stillingen er både kreativ og administrativ. Man skal være god med deadlines, kalender, checklister, organisering osv.

    Dine ansvarsområder

    Som marketingmedarbejder får du en central rolle i vores vækstrejse. Du vil bl.a. arbejde med:

    • At gå forrest i indsatsen for at bringe passionen for klatring ud til den brede befolkning

    • Meta Ads og Google Ads

    • E-mail marketing og CRM/automations

    • Grafisk design og visuelt content får både online of offline medier og ads.

    • Kommunikation (SoMe, tekstforfatning, ad copy m.m.)

    • Samarbejdsaftaler med eksterne partnere

    • Løbende analyse og rapportering på relevante KPI’er (medlemstal, konvertering, churn, CAC, retention osv.)

    Krav og forventninger

    Vi forventer, at du:

    • Har professionel erfaring med flere af ovenstående områder fra en abonnementsvirksomhed

    • Kan dokumentere tidligere resultater og præsentere, hvad der har virket, og hvorfor

    • Møder op med et klart billede af, hvem Boulders er, samt idéer til vores fremtidige marketingindsats

    • Har stærk æstetisk sans og flair for visuel og strategisk marketing

    • Går op i performance og KPI’er og motiveres af tydelige mål

    • Er nysgerrig, lærevillig og klar til at udvikle dig i takt med virksomhedens behov

    • Trives med ansvar og løbende dialog med ledelsen, hvor du bliver coachet og målt på dine resultater

    • Er god til at ramme deadlines og er meget organiseret og god til at koordinere

    • Kan starte i løbet af januar 2026

    • Du taler og skriver flydende dansk og engelsk

    Erfaring med klatring er ikke et krav, men vi forventer, at du har lyst til at lære sporten at kende.

    Arbejdstid og arbejdssted

    Hverdage kl. 8–16
    Graham Bells Vej 18A, Aarhus N

    Løn og fordele

    Løn forhandles ud fra erfaring og færdigheder. Derudover tilbyder vi:

    • Gratis medlemskab hos Boulders

    • Rabat på vores produkter

    • Gratis øko baristakaffe

    • Et sjovt, uformelt og passioneret arbejdsmiljø med stærkt sammenhold

    Vi glæder os til at præsentere dig for teamet!

    Ansøgning

    Lyder stillingen som noget for dig? Send en kort motiveret ansøgning + CV til: mp@boulders.dk

    Vi ser frem til at høre fra dig!

Uopfordrede ansøgninger

Har du nogensinde overvejet at kombinere din passion for klatring med et spændende job? Hos Boulders er vi altid på udkig efter nye talenter til vores team, især dem, der har lyst til at være en del af vores hyggelige café.

Er du vores næste salgsstjerne og kaffekunstner?

Vi søger passionerede salgsmedarbejdere til opsøgende salg af medlemskaber og klippekort. Hvis du ikke bare vil ekspedere, men virkelig ønsker at gøre en ekstra indsats – så er du den, vi leder efter. Medlemskaber er vores levebrød og caféerne er hjertet i klatrehallerne, og det er vigtigt for os, at vores gæster kender til vores produkter, og føler sig velkomne og betjent med et smil og fantastisk kaffe.

Service og salgs-erfaring er en stor fordel, da en væsentlig del af jobbet er at sikre, at vores kunder går hjem med en god oplevelse – og gerne noget fra vores sortiment. Er du usikker på, om salg er noget for dig, vil vi opfordre dig til at tænke over dette, inden du sender din ansøgning.

Hvad vi forventer af dig:

  • En positiv indstilling og evnen til at arbejde godt med både kunder og kolleger.

  • En passion for klatring, som du gerne vil dele med vores kunder.

  • Lysten til at lære og blive en del af vores salgsteam.

  • Evner inden for kaffebrygning – eller villigheden til at lære det.

Uopfordrede ansøgninger:

Selvom vi ikke aktivt søger nye medarbejdere lige nu, vil vi altid gerne høre fra dig, hvis du føler, at du er et perfekt match. Passer beskrivelsen godt på dig, er du mere end velkommen til at sende dit CV og en ansøgning vores vej.

Så hvis du er klar til at tage skridtet og blive en del af vores fantastiske team, hvor hver dag er en ny mulighed for at gøre en forskel, så tøv ikke med at kontakte os.

Ansøgninger sendes via mail til hej@boulders.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig!